Bødetakster for fart i 60-zone 2026

Sådan beregnes en fartbøde i 60-zone

Fartbøder i Danmark fastsættes ud fra et trinvist system, der kombinerer det antal km/t du kører over grænsen med den procentvise overskridelse. I en 60-zone betyder det, at du har lidt mere “luft” end i 40- og 50-zoner — fx udgør 25 km/t for meget kun 42% over grænsen, hvor det i en 50-zone ville være 50% og i en 40-zone 62%.

Det giver sig udslag i, at klip først udløses ved 30 km/t over i en 60-zone (mod 20 km/t i en 50-zone), og at ubetinget frakendelse først rammer ved 60 km/t over (mod 50 km/t i en 50-zone). Bøden beregnes ud fra Rigsadvokatens vejledende sanktionspåstande, og politiet trækker som standard 3 km/t fra ved håndholdt fartmåling og 3% (mindst 3 km/t) fra ved automatisk trafikkontrol (ATK), inden bøden udmåles.

Det betyder fx, at en målt hastighed på 92 km/t i en 60-zone reduceres til ca. 89 km/t — altså 29 km/t over. Du falder dermed lige akkurat ind i intervallet 20-29 km/t over og får klip i kørekortet.

Hvor finder du 60-zoner i Danmark?

60-zoner er i praksis en mellemkategori mellem byzonen (50 km/t) og det åbne land (80 km/t). Du møder dem typisk:

• På landeveje ved overgang fra by til åbent land
• I byudkanter og industrikvarterer, hvor der er færre fodgængere men stadig blandet trafik
• På mindre indfaldsveje i større byer som København, Aarhus og Odense
• På strækninger med skole eller arbejdsplads, hvor 80 km/t vurderes for højt
• I landsbyer, hvor 50 km/t er for restriktivt og 80 km/t for risikabelt

60-zoner skiltes med det runde fartskilt (rød kant, hvid bund, tallet 60). Skiltningen kan være enten et almindeligt fartskilt — der gælder fra skiltet og til næste fartskilt — eller et zone-skilt, der gælder for hele området, indtil zonen ophæves.

Vær særligt opmærksom på, at 60-zoner ofte ophæves på en anden måde end de starter — du kan fx køre fra en 60-zone direkte ind i en 80-zone uden tydeligt overgangsskilt, hvis kommunen har valgt zone-skiltning. Mange bilister kører for stærkt i den modsatte retning, fordi de tror de er i en 80-zone.

Klip i kørekortet — hvordan virker det?

Du får et klip i kørekortet, hvis du kører 30 km/t eller mere over fartgrænsen i en 60-zone — altså fra 90 km/t målt hastighed. Klippet er en advarsel, der registreres i Færdselsstyrelsens register og forbliver der i tre år fra hver enkelt overtrædelse.

Tre klip inden for tre år medfører som udgangspunkt betinget frakendelse. Du beholder kørekortet, men skal aflægge en ny kontrollerende køreprøve — både teori- og praktisk prøve — for at beholde det. Klippene tæller løbende, ikke kalenderårsvis.

For nye bilister (kørekort i mindre end tre år) gælder strengere regler. To klip i prøveperioden medfører kørselsforbud, hvor kørekortet inddrages, og du skal aflægge ny køreprøve. Hvis en ny bilist får ét klip for fart og senere ét klip for fx mobil bag rattet, er kørekortet væk.

Klippene fremgår af politiets registre, men sendes ikke automatisk som notifikation — du opdager det først, når du modtager et bødeforlæg eller bliver standset igen. Du kan dog selv anmode om en udskrift hos Færdselsstyrelsen.

Frakendelse: betinget vs. ubetinget

Betinget frakendelse sker ved 50-59 km/t over grænsen i en 60-zone — altså 110-119 km/t målt hastighed. Du beholder kørekortet, men under skærpede vilkår: ny køreprøve skal aflægges, og en gentagelse inden for typisk tre år medfører ubetinget frakendelse.

Ubetinget frakendelse sker ved 60 km/t eller mere over grænsen — altså 120 km/t eller mere i en 60-zone. Det udgør mere end 100% over fartgrænsen, hvilket lovgiver behandler som en grov overtrædelse uanset omstændighederne. Du mister kørekortet i en periode (typisk 6 måneder eller længere), og du skal aflægge ny køreprøve, før du kan køre lovligt igen.

I særligt grove tilfælde — fx ved hastigheder over 200% af grænsen, ved spirituspåvirket kørsel kombineret med fart, eller ved gentagelsesvirkning — kan reglerne om vanvidskørsel komme i spil. Det kan i yderste konsekvens betyde konfiskation af bilen, også selvom bilen ikke ejes af føreren.

Konkrete eksempler på bøder i 60-zone

Eksempel 1: Du kører 75 km/t i en 60-zone på en landevej. Efter fradrag bliver det 72 km/t — 12 km/t over. Resultat: 1.200 kr i bøde, ingen klip.

Eksempel 2: Du måles til 85 km/t i en 60-zone. Efter ATK-fradrag bliver det ca. 82 km/t — 22 km/t over. Resultat: 1.800 kr i bøde, men ingen klip (du er stadig under 30 km/t over).

Eksempel 3: Du kører 95 km/t i en 60-zone. Efter fradrag 92 km/t — 32 km/t over. Resultat: 2.400 kr + 1 klip.

Eksempel 4: Du kører 105 km/t i en 60-zone på en åben strækning. Efter fradrag 102 km/t — 42 km/t over. Resultat: 3.000 kr + 1 klip.

Eksempel 5: Du kører 115 km/t i en 60-zone om natten. Efter fradrag 112 km/t — 52 km/t over. Resultat: 3.500 kr + 2 klip + betinget frakendelse.

Eksempel 6: Du kører 125 km/t i en 60-zone. Efter fradrag 122 km/t — 62 km/t over (mere end 100%). Resultat: 4.500 kr + 2 klip + ubetinget frakendelse.

Husk, at retten kan skærpe straffen ved forværrende omstændigheder — fx hvis overtrædelsen sker tæt på en skole, ved et vejarbejde, eller hvis bilisten har en historik af gentagne overtrædelser.

Hvordan måler politiet farten?

I 60-zoner anvendes typisk de samme målemetoder som på andre fartstrækninger:

Stærekasser (stationær ATK): De stationære fotofælder findes ofte på særligt udsatte 60-strækninger — typisk landeveje med ulykkeshistorik, ved skoler eller på indfaldsveje til byer. Fradrag: 3% af målt hastighed.

Mobil ATK: Politiets hvide vogne placeres tilfældigt og er aktive ved trafikuger, kampagner og særlige indsatser.

Håndholdt laser eller radar: Bruges ved målrettede kontroller, ofte i kombination med stop af bilen og evt. spirituskontrol. Fradrag på 3 km/t.

Strækningsmåling: Måler den gennemsnitlige hastighed mellem to punkter. Anvendes på særligt udsatte 60-strækninger, fx ved længerevarende vejarbejde eller på vejstrækninger med høj ulykkesrisiko.

Følgekøretøj: Politiet kan dokumentere hastigheden ved at følge bilen i et patruljekøretøj og aflæse det kalibrerede speedometer. Bruges typisk ved særligt grove overtrædelser, hvor en konkret bilist skal stoppes.

Uanset metoden skal udstyret være certificeret og kalibreret efter gældende regler. Politiet skal kunne dokumentere måleresultatet, før det kan lægges til grund for en bøde eller dom.

Spirituskørsel og fart i 60-zone

Hvis du både kører for stærkt og er påvirket af alkohol eller stoffer, sker der typisk en samlet vurdering, hvor straffen forhøjes betydeligt. Ved kombinationen fart + spiritus vil der ofte være tale om ubetinget frakendelse uanset hastighedsovertrædelsens størrelse, og bøden lægges sammen for de to forhold. Ved promille over 1,2 og samtidig fart kan reglerne om vanvidskørsel komme i spil.

Kan du klage over en fartbøde?

Du har 20 dages frist til at gøre indsigelse mod et bødeforlæg, fra du modtager det. Du gør indsigelse ved at returnere bødeforlægget med din skriftlige protest, hvorefter sagen sendes til retten.

En klage giver typisk kun mening, hvis:

• Du ikke var fører af bilen
• Bilen var stjålet eller udlånt og ført af en anden
• Der er konkrete fejl i målingen (sted, dato, bil, hastighed)
• Skiltningen var mangelfuld eller utydelig
• Der var nødretsforhold (akut transport)

Hvis du er fører og ikke har en konkret grund, vil en klage sjældent ændre udfaldet — og du risikerer en højere bøde, hvis sagen kommer for retten. Søg eventuelt rådgivning hos FDM (for medlemmer) eller en advokat før du klager.

Gentagelsestilfælde

Hvis du tages for fart flere gange inden for 3 år, vægtes overtrædelserne samlet. Hver enkelt bøde stiger ikke nødvendigvis, men risikoen for frakendelse stiger markant. Tre klip i alt fører til betinget frakendelse, og hvis du modtager et fjerde klip eller en grov overtrædelse i den periode, kan det udløse ubetinget frakendelse uden yderligere advarsel.

Sådan undgår du bøden

• Vær opmærksom ved overgange fra 80- til 60-zoner — særligt på indfaldsveje til byer
• Brug fartpilot på lange landevejsstrækninger, hvor det er let at glide op
• Brug navigations-apps som Google Maps eller Waze, der advarer ved overskridelse
• Pas på 60-zoner ved skoler og institutioner, hvor der ofte er øget kontrol
• Husk, at zonen gælder hele døgnet, medmindre andet er angivet — også når trafikken er lav

Hvor finder du 60-zoner i Danmark?

60-zoner findes typisk på byudkanter, udfaldsveje og overgange fra bymæssig bebyggelse til åbent land. Vejtypen ligner ofte en almindelig landevej, men fartgrænsen er sat ned for at beskytte bløde trafikanter eller for at sikre lavere hastighed ved indsigt eller udsyn. Skiltning er ofte vigtig — i mange tilfælde markeres 60-zonen kun ved et fartskilt, og der er ikke et byskilt at gå efter.

For en sammenligning mellem zonerne, se 50-zone, 70-zone og 40-zone. Klippene falder ved 30 km/t over i en 60-zone (50% overskridelse), modsat 20 km/t over i en 50-zone.

Officielle kilder bag denne side

• Rigsadvokatens meddelelser om sanktionspåstande — vejledende takster for fart
• Politi.dk’s bødetakster — operativ praksis
• Færdselsloven §42 og §118 på retsinformation.dk — formelt lovgrundlag
• FDM’s færdselsrådgivning — praktisk hjælp og klagestøtte
• Rådet for Sikker Trafik — statistik om landevejsulykker

Lovgrundlaget forklaret

Reglerne om hastighedsovertrædelser findes i Færdselslovens §42 (om hastighedsgrænser) sammenholdt med §118 (om bøder og frakendelse). De konkrete bødetakster udspringer af Rigsadvokatens vejledende sanktionspåstande, som politi og anklagemyndighed følger som udgangspunkt.

Domstolene er ikke bundet af Rigsadvokatens vejledning, men praksis er meget ensartet — afvigelser sker primært ved særlige forhold som ny bilist, gentagelse, eller forværrende omstændigheder. Færdselsloven kan læses i sin fulde form på retsinformation.dk.

Vigtigt: Alle takster på denne side er vejledende. Den endelige bøde og afgørelse fastlægges altid af politiet og domstolene ud fra den konkrete sag.